Første årgang på dette lille domaine var tilbage i 1991, inden da havde Adeline & Rapahël Fumey-Chatelain i årene op til, købt jord på nogle af de bedste marker i Arbois. I starten blev vinene lavet hos naboen Jacques Puffeney, men i 1999 fik man eget sted og udstyr. Domainet består i dag af 15 hektar i Arbois og Montigny, tilgangen i markerne er økologisk og flere principper fra den biodynamiske verden følges. I dag er det sønnen Marin som er ansvarlig for vinene. Efter ønolog-uddannelsen i Beaune, har han arbejdet i Bourgogne og bl.a. også været forbi steder som Burn Cottage i New Zealand og Spinifex i Barossa, inden han vendte snuden hjem og overtog ansvaret hjemme i Arbois. Stilen er text-book klassisk Jura med lav alkohol og høj saftighed, kombineret med en funky kant og stor personlighed. Med Marin bag roret, træder Fumey Chatelain utvivlsomt ind blandt de store stjerner i Jura.

Sortiment:

Tradition Blanc (70 % Chardonnay et år på fad og 30 % Savagnin lagret sous voile i 3 år)
Savagnin Marriage (blanding af forskellige årgange lagret sous voile i minimum 3 år)
2018 Savagnin Piece Rose
2016 Ploussard Brouille Menage
2017 Trousseau
2017 Trousseau Le Bastard
2017 Pinot Noir
2017 Pinot Noir Remonte En Ligne
2012 Vin Jaune
2014 Vin de Paille (37,5 cl) Macvin du Jura

Kontakt for gamle årgange af Vin Jaune tilbage til 1991.